Fri fragt på ordre over 600 DKK - Alle priser er i DKK - Bestillinger sendes inden for 3 hverdage
Dare to create
Hej med dig
Mit navn er Sidsel og jeg lancerede Saisall i februar 2019.
Jeg brænder for at kreere farverige smykker og er så lykkelig over den glæde, jeg kan sprede ud til verdenen i form af modige statement kreationer.
Er du til farver, former og power, så er Saisall uden tvivl dit smykke univers!
Smykkerne kan enten matches med en farverig garderobe eller pifte et smart sort outfit op!
Jeg har lavet smykker i en del år før Saisall blev født.
I 2016 lavede jeg sølv og forgyldte smykker med mit brand SidselKirstine som jeg havde i 3 år. Jeg fik idéen til smykker i pleksiglas på et marked, hvor jeg så en kvinde lave smykker ud af spejl og ridsede mønstre i det. Derfra gik tanken på at lave farverige smykker der kunne noget mere end guld og sølv.
Den ene idé tog den anden, og 2 år senere lancerede jeg Saisall, efter en hulens masse idé udvikling.
Kreationerne er af laserskåret akryl og plexiglas i forskellige farver og mønstre, der først bliver designet på computeren, og derefter laserskåret.
Jeg har en partner som skærer kreationerne til mig, på hendes laserskære i hendes annex.
Mine sølv og forgyldte smykker er fra en forhandler på Østerbro, hvortil jeg er registreret med eget navnestempel.
Det at have en lille virksomhed som jeg har, betyder små kollektioner med få styles af hver, der ikke bliver masse produceret. Dette med øje for genbrug og maximal udnyttelse af materialet.
Når ordre skal sendes ud kan der nogle gange gå en extra dag, da jeg lige skal kunne følge med.
Jeg kan godt lide idéen om at det er mig der står for det hele og både er fotograf, designer, SoMe ansvarlig og webside specialist på en og samme gang!
Jeg har lært meget af at starte og drive egen virksomhed og der er stadig mange ting jeg skal have styr på. Men det er lige præcis min yndlings rejse!
Tak fordi I vil være med på den og gøre det hele muligt! <3
Følg med i mit univers på Instagram: @saisall_ hvor du finder smykker lavet i glimmer, spejl, perler, guld, sølv og plexiglas i alverdens farver og former.
Mange hilsner
Sidsel
#daretowear
#mysaisall